Nyt fra Faktalink April 2016

April  2016
 

Skolemessen i Århus

Skolemessen i Århus finder sted den 13. og 14. april. Faktalink og Forfatterweb finder man på stand 37. Kom forbi og få seneste nyt og en lille fiks pose med postkort, bogmærker og plakater.

Apple 40 år
Apple fyldte 40 år den 1. april. Læs mere om Apples historie og udvikling her  


 

Nye Faktalink light artikler


Hjernen (Faktalink light)


Menneskehjerne.
Foto: Lars Bahl / Scanpix

Forskningens døgn er i fuld gang under temaet 'Hvem styrer din hjerne?' 

Faktalink light artiklen beskriver hvordan hjernen styrer alt det, du laver. Den sørger for, at du trækker vejret, og at der kommer blod til dit hjerte. Det er også hjernen, der gør, at du kan tale, tænke og føle. Selvom et menneskes hjerne kun vejer lidt over et kilo, er den utrolig indviklet. Derfor arbejder videnskabsmænd stadig på at forstå, hvordan den virker.

Læs artiklen om Hjernen (Faktalink light)


Rummet (Faktalink light)


Farten var 200.000 km i timen da kometen Siding Spring i 2014 tordnede forbi Mars i solsystemet på vej mod solen.
Foto: HO / Scanpix

I vores solsystem er der otte planeter, og Jorden er en af dem. Solen er blot en af de mindst 200 milliarder stjerner der er i vores galakse og hedder Mælkevejen. Der findes i hvert fald 100 milliarder galakser, men måske er der endnu flere. Det er noget af det forskere i hele verden arbejder på at blive klogere på.

Læs artiklen om Rummet (Faktalink light)


Rumrejser (Faktalink light)


Falcon 9-raket på vej mod rumstationen ISS den 17. januar 2016. 
Foto: Gene Blevins / Scanpix

Først sendte man fluer, hunde og aber væk fra Jorden i raketter. Siden er det lykkedes mennesket at rejse til Månen i rumraketter og lande robotter på Mars. Men rumraketter er dyre og farlige, og de forurener. Derfor arbejder videnskabsmænd på at finde på andre måder at rejse i rummet på.

Læs artiklen om Rumrejser (Faktalink light)

Nye artikler 

Opdagelsesrejser


Vasco da Gama rundede Kap det Gode Håb i 1497.
Foto: Scanpix

Gennem tiderne har opdagelsesrejsende rejst kloden tynd for at opdage nye lande og handelsruter, for at indsamle viden og for at gøre sig fortjent til rigdom og berømmelse. Tilsammen har disse rejser været med til at udvide og forme vores bevidsthed og viden om verden.

Læs artiklen om Opdagelsesrejser


Dyreforsøg


Medicinalkoncernen Lundbeck har gensplejset mus så deres genetiske profil ligner den mennesker med skizofreni har.
Foto: Dennis Lehmann / Scanpix

Dyreforsøg har spillet en afgørende rolle i forebyggelse og behandling af en række sygdomme og test af kemiske produkters mulige bivirkninger. Antallet af forsøgsdyr har gennem en årrække fra slutningen af 1900-tallet ligget på cirka 300.000 dyr om året i Danmark, men siden 2009 har vi oplevet en markant nedgang i antallet af forsøgsdyr.

Læs artiklen om Dyreforsøg


Kulturrevolutionen i Kina

Maos lille røde citatsamling.
Foto: Jakob Eskildsen / Scanpix

Kulturrevolutionen i Kina var en enorm politisk og social omvæltning, der endte i et ødelæggende kaos. Den kinesiske leder Mao Zedong ville ødelægge "de fire gamle" – gamle skikke, gamle vaner, gammel kultur og gamle tanker. Midlet var en massebevægelse, der med vold og magt skulle udrydde disse elementer og sørge for, at den rette revolutionære ånd atter skulle indfinde sig i Kina.

 

Læs artiklen om Kulturrevolutionen i Kina