Nyt fra Faktalink maj 2016

Maj 2016
 

Unge og sociale medier

De sociale medier er blevet en betydningsfuld del af unges hverdagsliv. De påvirker deres vaner, sprog, relationer og fremtidsmuligheder og spiller en afgørende rolle i udviklingen af de unges identitet. I den opdaterede artikel på Faktalink er der nye afsnit om deling af nøgenbilleder på nettet og begrebet hævnporno. 


Emma Holten er en ung model som i 2011 fik hacket sin mail og spredt nøgenbilleder på nettet mod sin vilje. Foto: Jeppe Vejlø / Scanpix

Læs artiklen om Unge og sociale medier

Nye artikler

Transkønnede


Den årlige og traditionelle Pride Parade markeres her i 2012. Foto: Jens Nørgaard Larsen / Scanpix

Transkønnede har de seneste år været mere synlige i medier og populærkultur end nogensinde før. Ved det europæiske Melodi Grand Prix Eurovision i 2014 kunne man opleve den transkønnede sangerinde Conchita Wurst som vinder. 

Debatten om transkønnedes forhold har også fundet vej til Folketinget, og i maj 2016 meddelte Sunhedsminister Sophie Løhde (V) at regeringen ønsker at slette transkønnethed fra listen over psykisk lidelser ved årets udgang.

Læs artiklen om Transkønnede


Arv og miljø 


Kronprinsesse Mary er protektor for et forskningsprojekt om tvillingeregistre under Syddansk Universitet som skal se på hvilken indflyelse arv og miljø har på vores liv og helbred. Foto: Sonny Munk Carlsen / Scanpix

Hvordan er vi blevet dem vi er? Hvad og hvor meget skyldes gener, og hvad og hvor meget skyldes påvirkning fra miljøet omkring os og de mennesker, vi omgiver os med? Det spørgsmål har i mange år interesseret forskere verden over og givet anledning til debat. I dag er forskerne generelt enige om, at menneskets adfærd, personlighed og fysik er resultatet af et kompliceret forhold mellem både genetisk arv og socialt miljø.

Læs artiklen om Arv og miljø 


Modernitet


I surrealismen blev det indre gengivet i et absurd formsprog med smeltede ure som hos Salvador Dali. Foto: Scanpix

Modernitet er et vidt begreb – det er en periode i de vestlige samfund fra midten af 1700-tallet frem til i dag, men også en betegnelse for alt det, som udgør et moderne samfund. Modernitet er et prustende damplokomotiv, telegrafledninger, syngende avissælgere, samlebånd og en elpære. Modernitet er menneskerettigheder, individualisering og demokrati.

Læs artiklen om Modernitet 


Demokrati (Faktalink light)


Politikeren Naser Khader, i sit hjem et hemmeligt sted i København, viser sin tatovering. Der står demokrati på arabisk. Foto: Nils Meilvang / Scanpix

Der findes mange måder at forstå demokrati på. I et demokrati er det folket der bestemmer. Alle har ret til at stemme. Der afholdes frie valg, og det enkelte menneske har stor indflydelse på sit eget liv. F.eks. er Danmark et demokratisk land. Alle voksne danskere har stemmeret, og de kan frit sige hvad de mener.

Læs light artiklen om Demokrati