Nyt fra Forfatterweb juni 2016

Juni 2016
 

Noveller og korte historier

Mange efterspørger noveller og korte historier. Ikke mindst når der skal skrives opgaver i dansk. Forfatterweb har samlet en række ret forskellige forfatterskaber som har gode bud på noveller og korte historier. Se Noveller under fanebladet Temaer på forsiden.


Foto: Torben Huss / Scanpix

Prisregn over Ida Jessen
Inden for ganske kort tid har Ida Jessen modtaget to priser. Blixenprisen og DR Romanprisen 2016. Siden debuten i 1998 med novellesamlingen ' Under sten' har der været tale om en sand prisregn over den store fatter. Se portrættet af Ida Jessen


Foto: Miklos Szabo

Læseklubforfattere i juni
I juni læser Romanklubben 'Min geniale veninde' af Elena Ferrante som foregår i efterkrigstidens Napoli. Testklubben læser 'Over det kinesiske hav' af Gaute Heivoll som er en grundfortælling om kærlighed og menneskelige bånd.


Foto: Paal Heivoll

Nye portrætter


Carl-Henning Wijkmark


Foto:  Ewa Rudling

Den aristokratiske svenske forfatter Carl-Henning Wijkmark har et omfattende og enestående forfatterskab bag sig som endelig er ved at blive oversat til dansk. Læseren kan glæde sig til fuldstændig overrumplende, velskrevne og kloge værker om hvad det vil sige at være menneske i en større sammenhæng. Der er plads til tidsrejser og nazistfantasier, men også nænsomme skildringer af det ensomme menneske, når det nærmer sig døden.

Læs portrættet af Carl-Henning Wijkmark


Karoline Stjernfelt


Foto: Anne-Marie Vang

Den danske tegner Karoline Stjernfelt er blot i starten af sine 20’ere, men hun er allerede blevet udpeget som en af de helt store tegneserietegnere herhjemme. I debutudgivelsen ”I morgen bliver bedre – 1. Kongen” fra 2015 forenes royalt 1700-talsdrama i ligne claire-inspireret stil med et friskt og eksperimenterende fortællegreb der gør de historiske karakterer menneskelige og understreger deres sårbarhed. Det er et vellykket bevis på at historisk research, stilsikker æstetik og medrivende underholdning kan gå hånd i hånd i tegneseriegenren.

Læs portrættet af Karoline Stjernfelt


Niels Lyngsø


Foto: Isak Hoffmeyer

Forfatter og litterat Niels Lyngsø har siden sin debut i 1992 afsøgt et væld af forskellige genrer og temaer. Både systemdigtet, erindringsprosaen og temaer som sex, liv og død har de sidste 25 år fået en tur i den skaldede digters højpandede vridemaskine.

Læs portrættet af Niels Lyngsø


Thomas Bernhard


Foto: Basilisk

Hos den østrigske forfatter og dramatiker Thomas Bernhard er det sociale makabert, fuld af misforståelser og statusmæssig stillen sig an. Men midt i den hårde og latterliggørende udstilling af mennesker og samfund, der gennemsyrer hans værk, toner en sorgfuld længsel efter meningsgivende relationer også frem. Der er tale om en musikalsk prosa der arbejder sig frem gennem lange monologer, gentagelser, kursiveringer og koloner, og som umærkeligt kan svinge fra de mindste petitesser til skarp kulturkritik.

Læs portrættet af Thomas Bernhard

Nye B&U forfattere


Mette Eike Neerlin


Foto: Lea Meilandt

Mette Eike Neerlins modtog Kulturministeriet forfatterpris for børn og unge i 2016. Hendes bøger er fantastisk socialrealisme der gransker komplekse følelser og svære familiesituationer. Alle Neerlins karakterer mangler venner, og deres forældre er enten døde, har aldrig været der eller er så mentalt fraværende at de nærmest lige så godt kunne være døde.

Læs portrættet af Mette Eike Neerlin
 


Anna Margrethe Kjærgaard

Privatfoto

Anna Margrethe Kjærgaard, som modtog Kulturministeriets Illustratorpris 2016, fremmaler de store, dystre og svære følelser – hvad enten det er historien om en lille hvid kanin, der mangler en sort hat at bo i, eller om en ung pige der tror hun er et forbyttet troldebarn. I en blanding af akvarel, tegning og papirklip nøjes hun ikke med at illustrere fortællingen, men tillægger den et ekstra lag.

Læs portrættet af Anna Margrethe Kjærgaard

Topbanner. Fokus på de nye forfattere

 


Mød os på Facebook og Twitter og sæt
dit præg på dialogen om forfatterskaberne.