Nyt fra Forfatterweb december 2016

Forfatterweb

December 2016

Forfatterweb i nye klæ'r

Forfatterweb har udskiftet den gamle klædedragt og er klar til 2017 i en opdateret  udgave, som byder på responsivt design og et stærkere visuelt udtryk.


Foto: Kristian Brasen / Scanpix

Temaerne har også fået et løft og vil løbende blive udviklet. I 2017 har vi planlagt et nyt tema om partnervold i i litteraturen, som kommer i begyndelsen af året. Senere på foråret kommer et tema om 'Historier om Danmark', som er en del af den fælles nationale kampagne, der lanceres i april.

Nye portrætter

Bob Dylan

Foto: Jim Scalzo / Scanpix

I oktober 2016 fik Bob Dylan Nobelprisen i litteratur for at skabe nye poetiske udtryk i den amerikanske sangtradition. Hans stil beskrives måske bedst som en kamæleons. Man ved aldrig, hvilken retning udtrykket tager. Dylans tekstunivers har ændret sig fra ungdommens tidlige pacifistiske protester over svært tilgængelige tableauer befolket af et rablende karneval af vagabonder, narkomaner, Shakespeare og smukke kvinder til - på de seneste plader at kredse om alder, tid og død i et patchwork af referencer til litteratur, musik og Biblen.

Hanya Yanagihara

Amerikanske Hanya Yanagiharas første roman ”The People in the Trees” udkom i 2013, men det var først med ”Et lille liv” fra 2015, at Yanagihara fik et internationalt gennembrud. Til sin egen og sin forlæggers store overraskelse blev murstensromanen om langt venskab mellem fire mænd i New York den roman, alle talte om i 2015.

Jonas Eika Rasmussen

Foto: Lil Wachmann

Jonas Eika Rasmussens debut er et stille genopråb fra en ungdom, der kæmper med klassiske dilemmaer i tilværelsen. Mange andre unge mænd har før hovedpersonen Elias pendlet mellem arbejdet, hjemmet og kærligheden i romanverdenen, men i ”Lageret Huset Marie” gentages mønsteret på en ny og insisterede måde. Modtog Munch-Christensensens kulturlegat i 2016.


 

 


Mød os på Facebook og Twitter og sæt
dit præg på dialogen om forfatterskaberne.