Menu
• Indhold

Retningslinier for brug af Polfotos billeder under SkoDa

 

Polfoto

POLFOTOs billeder må kun bruges i undervisningssammenhæng og ikke i sammenhænge, der krænker POLFOTOs kommercielle interesser.


Fotos må kun bruges i forbindelse med undervisningen:


  • de må printes og sættes ind i opgaver eller på en opslagstavle.
  • de må printes og deles rundt i en klasse.
  • de må gemmes i en kort periode på harddisken.
  • de må bruges elektronisk i undervisningssammenhænge. Men kun i kortere perioder.
  • de må bruges på internettet i skolens regi. Elever og lærere må bruge fotos på hjemmesider, der ligger på en server, der ejes eller lejes af en undervisningsinstitution.
  • de må bruges til at forberede og gennemføre undervisningsforløb.
  • fotos må gemmes under undervisningsforløbet, men skal slettes senest 14 dage efter forløbets afslutning.
  • de må kun gemmes i mere end 14 dage, såfremt de er en del af et færdigt undervisningsprojekt eller en færdig opgave.
  • de må distribueres til hele skolens elev- og forældrekreds, når de indgår i en skoleavis.
  • "Polfoto" samt fotografens navn skal angives ved et hvert brug af billedet. F.eks. "Foto: POLFOTO/Jens Dresling".
Fotos må IKKE bruges i andre sammenhænge:
  • de må ikke distribueres. De må ikke videresendes til venner og bekendte.
  • de må ikke gemmes i mere end 14 dage på harddisken - med mindre det er i en færdig opgave eller et afsluttet undervisningsprojekt. Derefter skal de slettes.
  • de må ikke gemmes i mængder større end 25 stk. pr. bruger på harddisken. Billeder derudover skal slettes.
  • de må ikke bruges på private hjemmesider på internettet.
  • de må ikke publiceres. De må ikke trykkes i undervisningsmateriale, der trykkes i mere end 30 stk. eller svarende til en klasse.
Behandling af fotos:
  • de må ikke manipuleres, så der ændres på fotoets indhold.
  • de må ikke sammenkopieres.
  • personer og andre motiver på billederne må ikke krænkes og ikke indgå i krænkende, opdigtede eller injurierende sammenhænge.

Alle fotos er POLFOTOs ejendom. De må ikke offentliggøres, men kun bruges i undervisningssammenhænge. Fotografen har den fulde ophavsret.

I tilfælde af misbrug eller overtrædelse af retningslinierne i denne vejledning, vil den enkelte elev - subsidiært elevens lærer og skolens leder for så vidt angår brug af billeder i undervisningssammenhæng og undervisningsforløb - blive stillet til ansvar for misbruget/overtrædelsen. Det er altid den person, der har publiceret billedet, der bærer det fulde juridiske ansvar.


SkoDa og POLFOTO